
Den gamle rødstensvilla i det fashionable Risskov ved Århus kan umiddelbart virke almindelig og traditionel. Men allerede ved indgangspartiet overraskes man af en lang varmelampe, der er monteret i terrasseloftet ved husets udendørs spisekrog. Glødelampen har tidligere haft sin plads blandt grise på en landbrugsejendom. I dag fungerer den som alternativ terrassevarmer. Den udmærker sig ved at dække et stort areal. Samtidig er den yderst praktisk ved ikke at fylde på jorden. Og så udtrykker den meget klart, hvad der møder en som gæst i Risskov-villaen. Det er en enkel, funktionel og fantasifuld stil, der er i stand til at skabe hygge. Dele af hjemmet har et strejf af natur i sig eller kan fortælle en historie.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar