Der er ingen tvivl om, at det ser godt ud, når en glimtende medalje fra en prestigefyldt konkurrence pryder flasken. Men problemet med vinene fra de lavere prissegmenter er ofte, at de falder hurtigt sammen og bliver kedelige, når deres ungdommelige frugt aftager.
Det er sket med Château de Surville fra Costieres de Nîmes, og det værste ved det hele er måske, at prisen ikke engang er rigtig lav. Vi har smagt to flasker af samme vin for at være sikre på, at kvaliteten er middelmådig – og det er den! Beklageligvis er det kun få Costieres de Nîmes-vine, der har potentiale til et længere ophold i kælderen. Rent faktisk skal de fleste helst drikkes så hurtigt som muligt efter aftapningen, mens de stadig har noget vildskab og virilitet.
Vender vi derimod blikket mod Poggio Rosso Riserva fra Chianti Classico-producenten San Felice, finder vi lidt af et monster, der har potentiale til at ligge i årevis uden at blive kedelig. For nogle måneder siden svingede vi os op på de seks stjerner til årgang 2000 af samme vin. I denne uge har vi så efterfølgeren fra ’01, der på ingen måde skuffer. På nuværende tidspunkt er den væsentligt mere lukket og kantet end sin forgænger, og en del forbrugere vil sikkert blive skræmt af Poggio Rosso, for der er tale om et nærmest historisk frontalangreb af garvesyre, der angriber både gummer og gane. Med andre ord er ugens bedste testvin ikke ligefrem nogen fløjlsblød crowd pleaser i »saftevandsgenren«, men derimod en sand alien, der kombineret med et sæt ildrøde bøffer vil udgøre et fantastisk blodbad. Bestemt ikke for tøsedrenge!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar