Jeg elsker hvor vi bor.
Jeg elsker gaderne tæt pakket med deres rækkehuse, forhaver oser Frangipani blomster i sommeren, hegn dryp med Jasminer gennem foråret, og gangstier foret med Jacaranda Purple Haze. Jeg elsker det faktum, du kan forlade gaden fronter af velplejede huse [og ikke så velplejede], skridt væk bag facader, og ind i en verden af ryg stræder og laneways.
En verden, hvor skraldespande line op som vagtposter på bestemte dage i ugen, og opløse resten af ugen i tilfældig uorden. Hvor gamle TV og borde stak op venter på at blive indsamlet, madrasser går mugne, papkasser rådne. Jeg elsker at vi i dag fandt en fuglerede midt i banen på vores vej til skole, og det var der stadig, da vi vendte tilbage om eftermiddagen. Det er en scene der er blevet efterladt. Utilfredse kaos, som udgør strukturen af indre by bor.
Hvad jeg elsker mest, er dog den graffiti. Bagvægge sprøjtes med farve og sort / hvid tegn. Grit. Snavs. Og i blandt det hele råd støttet og finansieret graffiti kunst emblazened på tværs af store fronter af vægplads - herlige farve og rytme, plast glans farve, intens lyst til at kommunikere. Mine favoritter - den hvide gået væggene dystre med snavs og alder, en conglomoration af tegning, tags, skrivning, budskab og billede lagdelte af hinanden, blandet med sort og hvidt fotokopi papir. Grafisk og fed. Et stænk af rødt for at bryde det op.
Jeg har brugt i dag i ryggen gaderne. Først med Pia laver nogle test skud, fanger denne vidunderlige skarp baggrund af skyet morgener, at jeg virkelig elsker at fotografere i. Og for det andet med Max's skoleår, fotografere dem alle for deres årbog i fuld strålende solskin, som gør mættede farver eksplodere. Noget jeg er ikke vant til, men er løbet med helt i dag.
Jeg har været tilbringe tid sammen med dem i løbet af de sidste uger, og erobrede deres klasser på kamera, deres leg, laver portræt sessioner med dem, og endelig en fantastisk tid i ryggen laneways skabe noget helt specielt, sprængfyldt med farver og liv og større end alle os - den perfekte afsked gave, jeg kan give disse fantastiske børn, som de er færdige på skolen, og gå videre til andre skoler til næste år. Det har været dejligt at tilbringe tid bag et kamera, se dem gennem min linse. De har alle kender mig, har tilbragt tid sammen med mig i læsegrupper og spille datoer efter skole, men det er anderledes at have en mor komme ind med et kamera pegede på dem efter noget bestemt. Langsomt er de løsne op, bliver mindre genert, lod mig fange dem.
Og jeg er så nyder at gøre dette med dem. Og jeg virkelig [virkelig] håber forældrene værdsætter den tid og kærlighed, som er gået ind i billeder jeg har taget, især i dag, og omfavne den varme og kreative ånd disse børn bringe billederne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar