God tøse film
En klassisk tøsefilm man bare ikke kommer uden om...Sarah Huttinger lever i en tåge, hun har sagt ja til kæresten Jeffs frieri, men er nu begyndt at tvivle på om det virkelig er det hun ønsker med sit liv, for burde der ikke være mere i livet end et dårligt job, ægteskab og børn?
Sarah og Jeff er på vej hjem til Sarah's tennisfanatiske familie i Pasadena, hvor hendes søster skal giftes, en familie som Sarah aldrig helt har følt sig som en del af, for hun ligner dem på ingen måder.
Under forlovelses middagen kommer den noget rapkæftede mormor til at tale over sig, og Sarah får derved kendskab til en meget gammel familie hemmelighed, om at hendes familie er den sande inspiration til bogen og filmen "The Graduate" (Bedre kendt som; "Fagre Voksne Verden").
Hvilket kan ende med at betyde at hendes far måske ikke er den mand hun troede. Ikke nok med det, kan det så passe at hendes mor og mormor har haft samme elsker? Og er Sarahs mormor så virkelig den rigtige "Mrs. Robinson"?
Bedømmelsen
"Rumor Has It", er en rigtig sød, sjov, skør og rørende komedie, som omhandler flere store spørgsmål som hvem er vi som personer? Hvad er ægte kærlighed? Hvad betyder fortiden? Og spiller fortiden virkelig en rolle?
Men udover at den omhandler flere store spørgsmål, giver den også et godt indblik i de følelser og tanker som piger engang imellem har, hvilket gør at man som pige sidder og nikker genkendende til mange ting.
Den har mange flere kendte navne på rollelisten som blandt andet Kevin Costner, Jennifer Aniston, Mark Ruffalo og Shirley Maclaine, hvilket gør at skuespilpræstationerne er i top.
"Rumor Has It" er en tøse film uden lige, selvfølgelig kan de kære mænd sagtens se den, men tror nu næppe det bliver for filmens skyld, men nok nærmere på grund af Jennifer Aniston, som dog også pryder filmen på bedste vis med sin charme og skønhed.
Der er alligevel også lidt mundgodt til os piger. Der er faktisk hele to styk; Kevin Costner, som jo altid er lækker at se på, og så den mørke lækkerbisken Mark Ruffalo, som begge gør at man får brug for store savleklude. knuser N.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar